Spil Matematik i Måneby
Spil det direkte i browseren. Ingen installation, intet cd-rom-drev.
Godt at vide
- Spillet styres med musen. Enkelte opgaver bruger piletaster og mellemrum.
- Spillet starter på dansk på denne side. Et andet sprog vælges med flagene nederst under Opsætning: dansk, engelsk, svensk, norsk bokmål og nynorsk. Valget huskes, så længe du åbner spillet fra den danske side; sprogmenuen øverst skifter også spillets sprog.
- Vismanden læser teksterne op. Klik på ham, hvis en opgave driller.
- Tryk Esc på bykortet, og vælg Gem. Spillet gemmes i browseren på denne computer. På en delt skolecomputer eller Chromebook: tryk også Hent en kopi, og åbn filen igen under Hent spil næste gang. Et gemt spil med samme navn bliver overskrevet, så brug forskellige navne, for eksempel Anna B.
- Lærere kan læse mere under For lærere.
- Ser noget forkert ud, så sig til.
- Starter spillet ikke på en skolecomputer, så har IT-ansvarlige en vejledning til IT.
Rettelser i spillet
Spillet køres som det blev udgivet i 2005. Et par ting er dog ikke originale, fordi de var nødt til at være det:
- De rygende bjerges dal: forlod man opgaven midt i, at kloen faldt i lavaen, huskede spillet det, og næste gang startede kranen uden klo. Fejlen findes også på cd-rommen. Her er spillets eget script rettet, så den nulstilles, hver gang opgaven starter.
- Brandstationen: i den oprindelige webudgave stoppede første tryk på Esc kun lyden, og man skulle trykke igen for at komme ud. Her er spillets eget script rettet, så ét tryk forlader opgaven ligesom i de andre opgaver.
- Brandstationen: i den oprindelige webudgave gik opgaven aldrig videre, når sidste sten var sorteret, og båndene blev bare stående tomme. Den eneste vej ud var Esc, som smed resultatet væk. Her er spillets eget script rettet, så man kommer tilbage til kortet med sit resultat ligesom i de andre opgaver.
- Køkkenet: i den oprindelige webudgave kunne man se slutscenen, hvor kokken serverer maden for håndværkerne, et øjeblik efter vismandens intro, mens selve køkkenet blev hentet. Nu venter introen på køkkenet, som den gør på cd-rommen.
- Drypstenshulen og Kraftværket: holdt man en piletast nede, efter at minearbejderen var nået ud til kanten, talte spillet videre, og den modsatte tast skulle holdes lige så længe, før han flyttede sig igen. Også sådan på cd-rommen. Her er spillets eget script rettet, så piletasten stopper ved kanten, og den modsatte virker med det samme.
- Den engelske udgave er slået til. Oversættelsen ligger på disken, men flaget var skjult, fordi udgaven aldrig blev udgivet. Den blev ikke helt færdig: en del af speaken mangler, så nogle opgaver læses ikke op på engelsk. Nogle få stavefejl i spillets egne tekster er også rettet.
- Asfaltvejen på engelsk: spillets tekst siger 100 pund asfalt for hver fod vej, men svaret blev tjekket mod det dobbelte, så det rigtige svar altid blev regnet for forkert, og de længste veje kunne slet ikke løses. Den engelske udgave kom aldrig på cd-rommen, så fejlen blev ikke fundet dengang. Her er spillets eget script rettet, så tjekket følger teksten. De andre sprog er uændrede.
- Asteroidebæltet på norsk og nynorsk: opgaveteksten sagde, at skibet kun tåler sten under en fjerdedel, en tredjedel, to tredjedele eller tre fjerdedele ton, men spillet regnede med 1 og en fjerdedel og så videre, som på dansk og svensk. Også sådan på cd-rommen. Teksten er rettet, så den passer med opgaven.
- Kopien her er en evalueringsdisk, som ellers viser et skilt om en prøveperiode i hver opgave. En af spillets skabere har givet lov til, at det ligger her gratis indtil videre, så skiltet og licenslinjerne er skjult.
- Opsætning (klassetrin og emner) huskes i browseren. På cd-rommen gjaldt den kun, til programmet blev lukket, og her ville den være glemt ved hver genindlæsning. Et gemt spil har stadig sine egne indstillinger. En lærer kan også dele et link med ?klassetrin=3 (1 til 6), som starter spillet på det klassetrin med dets emner. Det er gjort i spillets eget script.
- På en telefon eller tablet åbner et tryk på navnefeltet nu skærmtastaturet, så man kan skrive sit navn. Spillet blev lavet til computere med tastatur.
- På en tablet uden tastatur er der nu en Menu-knap ved siden af spillet. Den gør det samme som Esc-tasten: åbner menuen, hvor man kan gemme og slutte, og fører ud af en opgave. Spillet blev lavet til computere med tastatur, så uden knappen kunne man hverken gemme eller komme ud af en opgave.
- Filerne er gjort mindre at hente: lyden er kodet om til et nyere format, og ressourcer, som spillet gemte flere gange, deles. Lydens niveau og længde er målt op mod originalen.
Særheder fra originalen
Nogle ting føles skæve, men sådan var spillet også på cd-rommen. Vi har tjekket dem i spillets egen kode og lader dem være:
- Ørkensletten: bilen kan ramme en sten, den ikke rører, fordi spillet regner med firkantede kasser om figurerne.
- Ørkensletten: dækskiftet efter et sammenstød kan tage over ti sekunder.
- Drypstenshulen: bolden tæller kun som ramt, når dens midte er over hjelmen, så den kan glide forbi kanten.
- Brandstationen: klikker man flere gange på et stempel, husker spillet hvert klik, og stemplet bliver ved med at skubbe, én gang for hvert klik.
Spillet ligger her med tilladelse fra Bitfrost Interactive. Om projektet.